Våbenkasser & Softice...

May 7, 2017

Jeg har været på besøg hos By Schøn, hvor der skulle styles nye vinduer....denne gang sommer vinduer. Jeg tog på besøg i butikken nogle dage inden for at høre og se hvilke nye styles der var kommet i butikken, og få inspiration til hvad jeg skulle bruge i vinduerne. Der var blandt andet kommet rigtig mange nye fede items i army farver og camouflage, så det ville jeg tage udgangspunkt i.

Army vindue med sjove millitær effekter, som gammel benzindunk, patronkasse mv.

Gammel våbenkasse er med til at understøtte temaet

Så var der kommet rigtig mange fede items i blå og hvidstribet stof, hvide jeans....rigtig sommerhus look. Jeg valgte at bruge en baggrund med hvidvasket træ, sommer stråhatte, picnickurv og hvide vandkander - så var stemningen lagt.

Sol og sommer...

Picnickurv klar til stranden

Næste vindue skulle vise skønne nude farvede sommer items, og hvad kendetegner sol og sommer mere end softice på en varm dag ?? Okay, softice ville nok blive en udfordring, men udfordringer kan løses !!!! Jeg lavede en blanding af æggehvide og husblas, i en sprøjtepose...og vupti så havde vi softice der ikke kunne smelte.

Tungen lige i munden...

Uhmmm, de ser helt rigtige ud...

I sidste vindue brugte jeg rejsetema med kufferter, en bagvæg med stof med forskellige kufferter, samt gamle vintage kufferter i bunden af vindue.

Så er rejsevinduet også ved at være klar...

Så var sommer stemningen lagt hos By Schøn.

Har du også brug for kreativ hjælp til vinduerne i din butik, så tøv ikke med at kontakte mig på tlf 20 83 98 83.

Henriette Børresen

Jeg hedder Henriette Børresen, jeg er gift med Peter, og er mor til to teenagere Emil og Josefine.

Hvordan jeg selv bor….jo jeg bor i et hus vi selv tegnede og byggede for 15 år siden, stramt og minimalistisk, men tro mig der er lavet en del om igennem årene - jeg kan slet ikke lade være….
Læs mere her

Følg med på de sociale medier, hvor du som den første vil få besked om nye blogindlæg på siden.