Smuk og enkel påskedekoration på 5 minutter...

Mar 15, 2017

Tag nogle forårsgrene, gerne nogle der kan kan bøjes rundt så der laves en rede, bind dem evt sammen med et stykke jutegarn, hvis ikke de kan holde formen selv. Her har jeg brugt hængebirk.

Tag nogle små fjer og dun og put dem på reden, kan fås hos Panduro eller Søstrene Grene.

Tag nogle hønseæg eller gåseæg og pust blommen ud, i det lille hul der er lavet stikker du en saks ned og brækker et stykke af skallen, så ægget kan bruges til en lille vase. Du kan gøre dette på 2-3 æg. 

Tag en glasvase og fyld med æg, alle de forskellige du kan finde vagtelæg, gåse æg og hønseæg….. imellem æggene kan man putte lidt halm. Æg der er pustet ud kan ofte købes hos din blomsterhandler her op til påske. 

Tag de 2-3 æg du har lavet huller i, og fyld dem med lidt vand, og så skal de sættes ned imellem alle de andre æg i glasvasen. Du er nu klar til at putte  blomster i dine små "æg vaser”. 

Super enkel og smuk påskedekoration. 

Skal du have gæster til påskefrokost, er det let at købe nogle nye blomster til din æg vase hvis de gamle hænger lidt med hovedet. 

God fornøjelse og god påske...

Smil 

Henriette Børresen

Jeg hedder Henriette Børresen, jeg er gift med Peter, og er mor til to teenagere Emil og Josefine.

Hvordan jeg selv bor….jo jeg bor i et hus vi selv tegnede og byggede for 15 år siden, stramt og minimalistisk, men tro mig der er lavet en del om igennem årene - jeg kan slet ikke lade være….
Læs mere her

Følg med på de sociale medier, hvor du som den første vil få besked om nye blogindlæg på siden.