Nybyggerne - Det Blå Hus

Apr 9, 2017

Jeg har haft et møde med Christine Delmar fra tv-2 programmet Nybyggerne. Vi har haft en snak om hvordan det har været at være med i sådan en udsendelse, lidt om boligindretning og hvordan man får et nybygget hus gjort personligt, samt en hel del om presset ved at kunne vinde et hus til 2,9 millioner om en uges tid.

Mikkel og Christine, 29 og 28 år fra Aalborg

Hvorfor meldte I jer til det her program ???

Vi meldte os til programmet, da vi altid har været eventyrlysten, Mikkel havde lige afsluttet sin karriere som prof håndboldspiller, jeg sejlede rundt i Stillehavet, kom hjem og arbejdede i Back to Life Projekt da vi så opslaget om at Tv2 søgte deltagere til tv udsendelsen Nybyggerne. Vi kunne godt tænke os at flytte i hus, og kunne godt se os i det område hvor husene ligger....og så var vi klar på at tage en udfordring op.

Har I haft en helt klar plan inden optagelserne gik igang, eller tog i det ad hoc ??? Syntes virkelig jeres hus hænger sammen...

Tak, det er jeg glad for du syntes...Det var svært at lave en plan på forhånd, da vi ikke kendte til reglerne, vi kendte heller ikke til budgettet...så selv om vi havde mange sofa snakke inden optagelserne gik i gang, så blev det meget på gefuhl, da vi ofte stødte på at tingene ikke kunne lade sig gøre alligevel.

Haven med mange kreative løsninger

Krydderurtehaven - let at kopiere til egen have

Sjov og anderledes opbevaring og en god afskærmning mod naboen

Overraskede det jer ikke hvor stort et arbejde det var og hvor meget pres der var på ??? Imponerende som I knokler....

Det var virkelig virkelig hårdt, Mikkel smed 12 kg under optagelserne !!!! Har aldrig prøvet noget så hårdt. Vi fik i gennemsnit kun 4 timers søvn, og skulle hele tiden være på, være på forkant og være virkelig struktureret. Tidspresset var enormt hårdt, det gik virkelig op for os hvor ustrukturerede vi er.....f.eks skulle ALT gennemtænkes inden indkøb. VI havde kun tid til at køre på indkøb den ene gang, så der var ikke plads til at du lige havde glemt at købe tandbørster til tandkrusene på badeværelset !!

Stuen som Mikkel & Christine fik meget ros for af dommerne, sofaen havde de selv designet og svejset sammen

Har I altid interesseret jer for boligindretning ??? Og hvad med jeres handymans egenskaber, havde I også dem før programmet ???

Jeg har altid været æstetiker, men ikke decideret boligindretningsnørd....jeg har været på SU de sidste mange år, så det sætter lige som sine begrænsninger !! Vi så det lidt som en legeplads i huset, vi fik så mange penge at boltre os med, så vi prøvede mange ting af som man nok ikke ville gøre hvis det var egne penge vi skulle bruge, så ville man nok være mere konservativ. Vi tænkte det var et boligprogram, så må det også godt inspirere.

Og med hensyn til vores handymans egenskaber, så har vi lært meget i løbet af udsendelserne, men vi har også altid været dem der har rykket ud og hjulpet familie og venner med  et nyt trægulv, en væg der skulle males mv.

Hyggehjørne i drivhuset på tagterrassen

Mikkel får frokost i drivhuset

Hyggekrog

Lækkert stilleben i drivhuset

Hvilket rum er du mest tilfreds med ??? Personligt syntes jeg jeres tagterrasse blev mega hyggelig...

Helt klart tagterrassen eller vores badeværelse !! Mange folk fangede ikke vores idé med tagterrassen, heller ikke dommerne, vi syntes selv det var godt tænkt. Vi havde jo både for- og baghave, så vi syntes et drivhus på tagterrassen kunne udvide sæsonen, der var altid lunt og hyggeligt og vi sad rigtig meget derude uanset vejr og vind.

Var det ikke mega frustrerende når man havde knoklet en vis del ud af bukserne, og at man så ikke fik credit fra dommerne efterfølgende ???

Jo, det var meget svært, og jeg vænnede mig aldrig til det. Det går så langt ind under huden, det betyder rigtig meget hvad dommerne syntes om det færdige rum, langt mere end at vinde ugens konkurrence. Man har jo lagt så meget blod, sved og tårer i projektet, og hvis dommerne så ikke kan se idéen i det, ja så bliver man bare ked af det.

Køkkenet med de utraditionelle lamper lavet af gamle krystal flasker

Køkken med fadølsanlæg til eget bryggeri - det er cool

Det er et stort set up når sådan en tv optagelse går igang, prøv at fortælle om en almindelig optagedag ??? Hvor tæt på hinanden blev de forskellige opgaver filmet, havde I tid til at puste ud inden næste opgave ???

De almindelige dage var der ca 6-8 mennesker tilknyttet hvoraf der var 4 kameramænd, man vænnede sig lynhurtigt til at der altid var kamera på. Der var planlægningsmøder hver morgen, hvor vi fortalte om vores planer for dagen, og så kunne kamerafolkene planlægge hvem de skulle følge, f.eks da Mikkel skulle svejse vores sofa, der ville kameraholdet gerne med.

Finaledagen var altid større, der kom der flere fra produktionen over til Aalborg fra København. Efter ugens finale havde vi en halv times pause, så klædte vi os i nyt tøj og så startede nye optagelser op med næste uges udfordring - så der var INGEN spildtid.

Smukt sybord brugt anderledes på badeværelset

Det virkelig flotte og anderledes badekar i kork

Wellnesshylde på badeværelset

Udsendelserne blev optaget sidste sommer, og programmerne sendt første gang her i det nye år, har hele den her mediebevågenhed overrasket jer, for det må da være anderledes at alle har en holdning til ens boligstil, tøj osv efter man er blevet eksponeret i primetime på tv ???

Vi vidste jo godt at udsendelserne havde høje seertal fra tidligere år, men alligevel kan du ikke forberede dig på det. Jeg får rigtig mange spørgsmål vedrørende mit tøj, det er den gode side af det, den mere negative side er at mange folk mangler pli når de bevæger sig på de sociale medier, som f.eks Facebook. Vi tog det rimmeligt personligt i starten, men nu har man vænnet sig til det.

Hvad er planen efter finalen den 19. april ???

Alt er åben...vi glæder os helt vildt til finalen, og vi kan godt mærke presset bliver større jo tættere vi kommer på dagen. Vi håber selvfølgelig at vi kan vinde og få lov til at flytte ind i vores drømmehus, men uanset hvad bliver vi i Aalborg. Jeg har startet en blog, så den skal plejes og jeg håber det kan blive min fuldtidsbeskæftigelse, så er jeg booket til en række foredrag, så nu må vi se.....

Tak for snakken...og held og lykke...vi hepper på jer !!!

HUSK AT STEMME PÅ BLÅ HUS TIL FINALEN I NYBYGGERNE DEN 19. APRIL PÅ TV2

Du kan følge Christine Delmars blog her www.nouw.com/christinedelmar

Smil

Henriette Børresen

Jeg hedder Henriette Børresen, jeg er gift med Peter, og er mor til to teenagere Emil og Josefine.

Hvordan jeg selv bor….jo jeg bor i et hus vi selv tegnede og byggede for 15 år siden, stramt og minimalistisk, men tro mig der er lavet en del om igennem årene - jeg kan slet ikke lade være….
Læs mere her

Følg med på de sociale medier, hvor du som den første vil få besked om nye blogindlæg på siden.